Verdens særeste museer

Udgivet af hassan

– når besættelse bliver til samlinger

Kloakmuseet i Paris

Forbered dig på en oplevelse for næsen. Paris’ kloakmuseum ligger faktisk i en nedlagt del af kloaksystemet under byen, og man kan ikke helt fjerne reminisensen af 100 års afføring.
Udstillingen indeholder bl.a. udstoppede rotter, kort og fotografier.
Helt sikkert et hit hos fans af Les Misérables eller Ratatouille.
Museet har også en souvenirbutik!
Åben søndag – onsdag, Paris Musum Pass giver gratis entré.

Meguro Parasit Museum, Japan

Reagensglas fylder udstillingen op, sammen med grusomme fotografier af ofrene for nogle af de klammeste parasitter. Anatomiske kort beskriver de små svins livscyklus i kroppen. Et perfekt sted til en date!
I souvenirbutikken kan man købe T-shirt, nøgleringe m.m. med parasitter.
Adgang er gratis, men donationer modtages med kyshånd. Nærmeste togstation er Meguro. Tag Vest-udgangen og gå ligeud i ca. et kvarter.

Islands Phallologiske Museum

Her hævdes det at Phallologi er en gammel videnskab. Altså læren om tissemænd.
Over 150 peniser er udstillet, limet til væggen, stående på hylder og hængende fra loftet.
Som på alle andre museer er det forbudt at berøre de udstillede genstande.
Museet ligger i Husavik, og har kun åbent tirsdag og lørdag. Entré ISK 400,-

Museum for dårlig kunst, Boston, Massachusetts, USA

Med mottoet “Kunst for dårlig til at blive ignoreret” har museet valgt at udstille over 250 værker. Værkerne inkluderer skulpturer med mislykkede proportioner og malerier med alternative perspektiver.
Flere informationer på www.museumofbadart.org

Hårmuseet, Avanos, Tyrkiet

Galip Körükçü er en tyrkisk keramiker og hotelejer som besluttede at indsamle så meget hår han kunne fra kvinder i hele verden, og åbne et hårmuseum.
Se www.chez-galip.com

British Lawnmower Museum, England

Nogle siger, at kvaliteten af Qualcast hånd græsslåmaskiner vil aldrig blive modsvaret af en anden plæneklipper uden motor, endsige nogen af de fancy med motor, mens andre sværger blindt Allen Scythe TS med sin glatte Villiers Mk25 fire-takts 256cc motor, og så er der dem der ikke kan blive trætte af synet af en mægtig Dennis 1-2633 Bradbury firetakts 500cc plæneklipper i fuld gang. Gnid skuldre med alle disse entusiaster på British plæneklipper Museum i Southport, Lancashire, hvor de bl.a. udstiller plæneklippere fra de rige og berømte (herunder Prince Charles), den hurtigste græsslåmaskine i verden, samt verdens første soldrevne robot plæneklipper.
Museet er åbent fra 9:00 til 17:30 året rundt. Entré: £ 2,-
Besøg www.lawnmowerworld.co.uk for mere græsslåningssjov.

Sulabhs Internationale Toilet Museum, Indien

Toilettet, lokummet, spanden, das’et, ‘det lille hus’. De er her alle sammen!
Dabri Marg, New Delhi, Indien. Åben mandag – lørdag. Se www.sulabhtoiletmuseum.org for flere detaljer.

– kilde: Lonely Planet

Kategorier: Blog