Sverige, sommer 2017

Udgivet af hassan

Denne sommer valgte vi en ferie i Sverige, reelt en ‘staycation’, da vi jo i forvejen kommer meget i Sverige, og kun overnattede i egne, eller venner og families hjem.

Men stadig en dejlig ferie!


Afrejse, Helsingør – Frederikssund 29. juni

Manila og jeg tog erstatningsbussen og toget fra Helsingør til Københavns Hovedbanegård, hvor vi mødte Annika, foran McDonalds. Herfra S-tog til Frederikssund.

Hos farmor mødtes vi med farmor og nogle af hendes venner, og spiste et temamåltid af vikingemad, inden vi gik til Vikingespillet, som i år hed Harald Blåtand, og handlede om én af Danmarks første konger.

Vi sov hos farmor.


Frederikssund – Lund 30. juni

Fredag rejse vi fra Frederikssund til Lund, for at slappe lidt af.


Barnedåb i Lund 1. juli

Annikas nabo, Matthias, som er dansker, og hans kæreste, som er italiener, skulle have døbt deres søn, Erik,  i den katolske kirke i Lund. Lidt sjov og eksotisk oplevelse, og en smule akavet ved den efterfølgende frokost og kaffe, da halvdelen af selskabet kun talte italiensk, de fleste andre sad og pladrede på dansk, og Annika og Julia, som de eneste, talte svensk. Men stadig hyggeligt, og god stemning.


Högevall i Lund 2. juli

En afslapningsdag, med en tur i Lunds fantastiske svømmehal, Högevall, hvor der er vandruchebaner, bølger, strømme, og alt muligt andet.


Lund – Stockholm – Uppsala 3. juli

Op lidt i fire, morgenmad, taxa, og tog kl. 05.17 fra Lund Centralstation. X2000 med flere hundrede kilometer i timen til Södertälja, hvor vi skulle bytte til en noget langsommere erstatningsbus.

På stationen fik Annika øje på en ældre dame, der var faldet, og havde brug for hjælp. Hun blødte, og brillerne var knust. Heldigvis var hun sammen med en yngre dame (datter?), og ved hjælp af personalet på stationen blev der tilkaldt en sygetransport. Ærgerligt at begynde sin ferie sådan. Håber at den blev bedre derefter!

Vi nåede til Stockholm Central ved ti-tiden, og låste al vores baggage ind i et skab, så vi kunne komme ud og kigge på byen.

Vi var heldige med vejret, og efter en tur igennem souvenirgaden i Gamla Stan, tog vi en båd til Djurgården, hvor vi gik på Skansen, og kiggede på gamle marskandisere, glasværk, elge, bjørne, ugler, ulve. Vejret begyndte at blive lidt mørkt, og pludseligt kom regnen. Vi søgte ly i en restaurant, og fik lidt at spise.

Da regnen hørte op gik vi en tur igennem deres tropikarie.

Ved syv-otte tiden om aftenen tog vi sporvognen tilbage til centralstationen, fandt vores baggage, og tog toget til Uppsala, hvor Madelen åbnede sine døre for os i nogle dage.


Uppsala domkyrka 4. juli

God tid. Langsom morgenmad. Ud at gå en tur, kigge lidt på byen, lidt på butikker, og bruge et par timer i Uppsalas katedral, som er nordens største kirke, og ret imponerende.

Frokost i en shawarma biks.

Aftensmad hos Madelen.


Vasamuseet i Stockholm 5. juli

Morgenmad og afsted til Stockholm.

Vejret var fantastisk, og gåturen ud til Djurgården, langs havnepromenaden i Stockholm (altså langs Strandvägen i Östermalm; Stockholm består stort set kun af holme (små øer), og havnepromenade kan derfor være stort set hvor som helst) var en inspirerende oplevelse.

Vasamuseet bør alle mennesker se én gang i deres liv. Fantastisk skib, fantastisk historie, fantastisk udstilling, fantastiske detaljer, en fejring af sveriges, måske, største brøler.

Annikas og mit fælles motto bør være: Det er ingen skam at gå, når man bliver smidt ud. Uanset om det er en butik vi fortaber og i, eller et museum, så ender det altid med at en ansat kommer hen til os, og siger “Vi lukker altså nu!”

Sådan gik det naturligvis også på Vasamuseet.

Jeg vil huske flere detaljer når jeg finder billeder frem fra kameraet …

Tog til Uppsala, hvor vi igen sov hos Madelen.


Uppsala – Stockholm – Mjölby – Tranås 6. juli

Alt happengut med, tog fra Uppsala til Stockholm, og alle tasker i en boks.

Julia ville shoppe, og Manila vil opleve, så vi delte os.

Julia og Annika gik ud for at finde shoppingcentre, imens Manila og jeg forsøgte at fare vild i Gamle Stans små smalle stræder.

Om eftermiddagen mødtes vi på centralstationen, fandt taskerne, og et tog til Mjölby.

I Mjölby blev vi samlet op af Annikas far, som kørte os hjem til Tranås, hvor vi indlogerede os hos Annikas forældre.

– og naturligvis fik japansk mad. Det er obligatorisk.


Tranås – Torpön 7. juli

En doven formiddag, med shopping og café på gågaden i Tranås.

Kl. 15 kunne vi hente den lejede bil, shoppe amok i ICA, og køre ud til sommerhuset (stugan) på Torpön.

Vidunderligt at være tilbage, ved huset, haven, søen og udsigten.


Torpön 8.-10. juli

Dasede, åd, badede, gik til Torpöns Färjeläge, sejlede kano ………….. Hvad vi gjorde hvilke dage husker jeg bedre, når jeg får fingre i mit kamera ….


Torpön – Tranås 11. juli

Pakke sammen, køre til Tranås, aflevere bil.

Kigge i butikker, igen til vi blev smidt ud, fordi de lukkede.

– og så det store drama: Manilas taske var væk!

Da vi kom hjem, rådvilde og i let panik, mødte vi – for første gang – Annikas storebror, Patric, og hans kone.

De ville gerne hjælpe, og i deres bil, og med “Find my iPhone” på iPad’en gik den vilde jagt igennem byen, og i skaterparken gik 15 unge straks igang med at hjælpe os, og løb rundt og kiggede i buske og alt muligt.

Vi fandt den ikke, og Manila var selvfølgeligt dybt ulykkelig.

“find my iPhone” sprang rundt imellem helt umulige adresser.

Vi sov hos Annikas forældre, og skulle tidligt med toget næste morgen.


Tranås – Lund 12. juli

“Find My iPhone” havde om aftenen låst sig fast på gågaden, og Manila og jeg gik derned tidligt om morgenen, i håbet om at nogle var mødt tidligt. Vores tog gik nemlig en halv time før åbningstid.

På Manilas mobil havde jeg – på afstand – sat en besked på skærmen, om at ringe til Annika (for hun har svensk nummer), og blev ved med at bruge “Find my …” til at få telefonen til at larme.

Der var held! En ansat i Intersport hørte den, ringede til Annika, som ringede til mig, og vi nåede at få Manilas taske, og komme med tog til Lund.

Senere tog Manila og jeg tog og færge fra Lund til Helsingør.


Helsingør 13. juli

Ren afslapning, udpakning og tøjvask. Annika kom om formiddagen, men tog hjem igen om aftenen.


Simone i Helsingør 14. juli

Fredag kom Simone, og vi hyggede hele dagen med masser af gåtur og snak og mad.


Helsingør og Helsingborg 15. juli

Manila og jeg smuttede en tur til Helsingborg, og spillede minigolf på strandpromenaden.

Bagefter fandt vi hen til Tropical Bar. Forrygende hyggeligt.

Imens vi sad der fik jeg en besked fra Annika, at hun var på vej til Helsingør.

Så vi tog hjem, hentede badetøj og håndklæder, fandt Annika ved Værftshallernes Madmarked, og gik på stranden.


Helsingør – Frederiksberg / Helsingør – Lund, ferien forbi … 16. juli

Ferien forbi; Manila skulle hjem til sin mor. Heldigvis fortsætter hendes ferie, og de skal både til Grækenland og London, så det bliver ikke kedeligt.

Jeg tog til Lund, sammen med Annika, med computeren i tasken, og hele det praktiske set-up. Tid til at arbejde.

Kategorier: Rejseblog