Hvorfor lige samere?

Udgivet af hassan

Hvor kommer min ‘hjerneblødning’ med samere fra?

Den er kraftigt inspireret af nogle interessante misforståelser omkring min søde kæreste, Annika.

Annika er chef på et plejehjem i Lund, og da hun var ny i jobbet opstod det rygte at hun var samer, imellem nogle af de ansatte.

Rygtet opstod fordi hun er mørklødet, sorthåret, har lidt ‘skæve øjne’, og kommer “oppe nordfra”.

Fakta er at Annikas mor er japaner, og hendes far svensker. 
Hun kommer fra Småland, altså ca. 2.000 kilometer syd for ‘Sameland’.
Samere har ikke ‘skæve øjne’, og kun sjældent sort hår.

Altså er det en konklusion baseret på en forvrøvlet og fantasifuld opfattelse af samere. Nå, ja, og de kunne jo have spurgt hende…

Så hvad ved vi om samere?

Helt ærligt: Ikke særligt meget.

Man kan købe samisk brød i ICA, og det har vi en gang imellem gjort til Manilas madpakke. Da de skulle lære om samere i skolen, og de andre børn forundrede spurgte “¿samere?”, rakte Manila hånden i vejret og sagde: “De laver pissegodt brød!”

Iøvrigt har jeg i mange år haft et skilt på min dør, med et billede af et rensdyr, og teksten “Her vogter jeg”.

Nej, vi ved helt ærligt ikke særligt meget om samere. Men jeg blev kraftigt inspireret til en sand lavine af bullshit. En karakterbrist… Og så er der jo det fine ved det, at ingen andre ved noget, heller. Så man kan sige det mest utrolige vrøvl, og påstå at det er et samisk ordsprog. Så det gør jeg. Og hidtil har ingen klaget. “De er jo så dyyyybe, sådan nogle naturfolk.”

Vi har tilmed joket om at vores bryllup skulle være samisk, men vi har endnu ikke googlet hvad det indebærer. Jeg håber det er noget med at komme ridende på et rensdyr og have nogle virkeligt fede hatte på.

Det samiske flag

Lidt mere faktuel information om Samere her: https://da.wikipedia.org/wiki/Samer
https://www.sametinget.se/samer

Kategorier: Blog