Guerillastart er at starte en forretning, eller anden form for virksomhed, med de ressourcer du har til rådighed, her og nu.
Kloge mennesker vil sige at du skal lave en stor økonomisk investering, men kloge mennesker har sikkert mere tålmodighed end dig.

Mit råd er: Kom i gang før du kommer på bedre tanker!

Samtidig kan jeg give dig en masse tips og tricks til at få en webshop, kreditkortterminal, fakturering og bogføring, og alt det andet kedelige, til under 1.000 kroner.
Så hvad venter du på?

Det er en god taktik at du får nogle erfaringer og en kundekreds inden din virksomhed bliver for etableret, og/eller inden du søger investorer.

Med erfaringen ender mange virksomheder at handle om noget helt andet end det, der var den oprindelige plan.

Eksempler på guerillastartups:

“Streetfood” i en robåd ved stranden i Hornbæk (da det ikke er lovligt at sælge mad på stranden, men lovligt få meter ude på vandet!) (Madpiraten)

En VVS-virksomhed i Stockholm der udelukkende transporterer sig rundt på Christianiacykler. (Cyklande Rörmokaren)

En tatovør og en piercer flyttede ind på en frisørsalons to ledige stole.

En kaffekæde i København har udelukkende små italienske kaffeknallerter. (Kalles Kaffe)

En café i en vindueskarm. (Manleys Vindue)

Et kunstgalleri i – og omkring – et vindue ud til gaden.

Et pop-up kunstgalleri i et møntvaskeri.

En musikfestival på et tomt stykke jord under en bro. (Bas under buen)

En hel grafisk design – eller revisonsvirksomhed i en rygsæk.

Streetfood i en christianiacykel, varevogn eller campingvogn.

En tøjforretning i en container.

En hjemme-hos-dig-selv tatovør. – særligt velegnet ved tatoveringer der kræver ubekvem nøgenhed …

 

Få mere inspiration, tips og tricks på guerillastart.dk

Eller spørg her: