Rebel design

Rebel design

Grafisk design er ikke dyrt – medmindre man gør det dyrt.
Vi finder de billigeste trykkerier, og bruger standard løsninger, som enhver kan overtage og vedligeholde.
Fx laver vi websites i WordPress og webshops i WordPress+WooCommerce+Stripe.
Med 25 års erfaring kan vi finde en stil der passer til din virksomhed, og formgive dine tryksager eller dit website så hurtigt, at regningen aldrig når at give dig sved på panden.
Vi beholder ikke skabeloner og originalfiler for at holde dig som gidsel.
Kort sagt: Vi laver grafisk design som du og din forretning faktisk har råd til. På rekordtid får du en sammenhængende og gennemtænkt visuel identitet, præcis som hos et stort reklamebureau.

Alt hvad du kan lave selv sætter vi stor pris på. Så hvis du kan komme med færdige tekster, eller billeder, eller du selv kan sætte varer ind i din webshop, så sparer du penge, og vi slipper for at lave noget af det, som vi – helt ærligt – synes er lidt trivielt.
Vi vil også meget gerne vise dig hvordan.

Vores eget udtryk er nok mere skatepark, streetart og punkrock i Ungdomshuset, end det er August Bournonville i Det Kongelige Teater, men vi kan faktisk det hele, og har løst opgaver for Georg Jensen og De Forenede Nationer, såvel som for Akademiet For Utæmmet Kreativitet.

Marketing

Vi kan en masse om annoncering og segmentering og SEO, men vores hjerter banker naturligvis for guerilla marketing, fordi det er sjovere, billigere og mere kreativt udfordrende.
– og fordi alt der sker på nettet starter i den virkelige verden, og slutter i den virkelige verden. En kampagne er ikke gået rigtigt viralt, fordi den får en masse hjerter i skyen; der skulle også gerne være nogle der taler om det i bussen, og kunder ved kassen.

Netværk

Vi kender gud-og-hvermand, inkl. en dygtig fotograf, en trykker, en skiltemager, en t-shirt-trykker, en smed og en tømrer… Så vi kan få optaget, redigeret og skabt næsten alt, uden at sende dig på fattiggården.

Rebel design webdesign grafisk design tryk skilte